Pantebrevslån

2019-12-11

Hvad er et pantebrevslån?

Langt de fleste lån af de lån der tages med sikkerhed i boligen i Danmark er pantebrevslån. Uanset om der er tale om et boliglån, realkreditlån eller et privat pantebrevslån. Når et pantebrev bruges til et lån får långiveren, oftest en bank eller et pantebrevsselskab, sikkerhed for lånet i din ejendom. Det betyder, at hvis du ikke kan betale lånet tilbage, så kan långiveren sælge boligen og få indfriet sit lån til dig.

Således er sikkerheden relativt høj for det pågældende lån, og det betyder, at du får en lavere rente og langt mere favorable vilkår for lånet, end hvis lånet blev optaget uden nogen former for sikkerhed.

Alt i alt er pantebrevet et bevis for, at du som køber har stillet din bolig som sikkerhed for det lån du har foretaget. Pantebrevet skal tinglyses, hvilket typisk er et krav fra långiver, således kan øvrige långivere se, at du allerede har sat din ejendom som sikkerhed for et andet lån.

Pantebrevslån benyttes typisk til:

  1. at købe bolig,
  2. at udnytte friværdien til at forbedre boligen,
  3. at udnytte friværdien til forbrug,
  4. eller omlægge andre dyrere lån, såsom forbrugslån

Hvilke typer findes der?

Der findes flere slags pantebreve, herunder vil vi gennemgå dem.

Ejerpantebrevet

Oftest anvendes ejerpantebrevet, som også er det mest typiske benyttet form for pantebrev. Det betyder, at boligejeren er både debitor og kreditor, og retten som kreditor stilles som sikkerhed for et lån - dette kaldes også underpant. Fordelen ved ejerpantebrev er i praksis, at det kan genbruges, derfor sparer man den variable del af tinglysningsafgiften, som kan være en betydelig omkostning.

Sælgerpantebrev

Et sælgerpantebrev er en anden form for pantebrev og er et dokument for lånet, der giver sælger sikkerhed i den bolig der bliver solgt. Sælgerpantebrevet betyder, at køber har lånt penge til enten at købe hele eller dele af en ejendom af sælgeren.

Reelt set betyder det, at lånet udbetales i form af en bolig - i stedet for kontante midler.

Således får sælger betaling for boligen i aftalte rater med tillæg af renter. I praksis benyttes det efterhånden sjældent som direkte finansiering, eftersom sælger oftest vil have hele provenuet udbetalt, til at finansiere næste boligkøb. Derfor kan sælgerpantebrevet "sælges" videre til en bank eller udlånsvirksomhed, et pantebrevsselskab, som , dermed har sikkerhed i boligen for et udbetalt lån.

Hvis du eksempelvis skal låne 500.00 kr og långiver tilbyder dig kurs 98, vil du reelt låne: 500.000/98 * 100 = 510.204. Jo lavere afregningskurs, jo flere penge skal du låne for at få udbetalt det ønskede lån.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang